Her i USA er det helt naturligt, at aviserne bekender kulør i den politiske debat og tager stilling til en kandidat, eller en sag, de støtter. Det lyder måske meget naturligt, og som noget vi kender hjemmefra. Men som så meget andet her i landet, er det et meget mere gennemgribende fænomen end i Danmark. Hvor aviserne i Danmark startede som repræsentanter for forskellige målgrupper, og derfor i et vist omfang stadig kan placeres rent politisk, så er det ikke noget, man skilter med i den journalistiske neutralitets hellige navn. Det sker både for at bevare troværdigheden, og sikkert også i disse dage for ikke at skræmme potentielle læsere væk. Dem mangler man nemlig.
Sådan er det ikke i USA. Hver avis har stort set meldt ud, hvilken af de to præsidentkandidater, der støttes til det kommende valg. Nok kan man anse Berlingske Tidende for at være en borgerlig/konservativ avis, men det er længe siden, man har set avisen gå ud og endorse en bestemt kandidat til et valg, og ligefrem anbefalet deres læsere at stemme på ham/hende. Måske hænger det sammen med de store forskelle i de to lande - at man ikke bare har to kandidater at støtte, men mange, at vi i Danmark sætter objektiviteten i journalistikken højt, at der er en ret stor forskel i størrelsen m.m.
Men på den anden side er der næppe nogen, der vil forfægte New York Times' eller Washington Posts objektivitet i deres journalistik, tværtimod er de to avisers journalister ikoner for mange danskere i branchen. Vel at mærke selv om begge aviser officielt har bekendt kulør i præsidentvalgkampen. Og når det kommer til stykket: Hvornår har der sidst reelt set været tale om flere fløje i dansk politik? Nok har vi ti partier på tinge, men i hvert fald de sidste tyve år har de delt sig i to blokke, hvor konsekvensen af at stemme på det lille parti er, at det store parti kommer til magten. Nu hører jeg jo så til dem, der mener, at vi har 8 nuancer af Socialdemokratiet i Danmarks folketing, og så lige Enhedslisten og DF, der udgør de ekstreme bogstøtter i hver ende - så måske er jeg ikke den rette til at udtale mig.
Men jeg synes nu alligevel, det er interessant at se medierne tage så kraftigt stilling - og det sker også på lokalt plan. Her i Los Angeles er der en 10-15 lovforslag, der skal til afstemning, samtidig med, at der skal vælges en præsident. Det går lige fra en småting som en kommunal afstemning om, hvorvidt Beverly Hilton skal have lov til at udvide med et stort nybyggeri, der kan skaffe kommunen 12 mio. dollar om året i indtægter, til spørgsmålet om, hvorvidt homoseksuelle skal have lov at gifte sig i staten Californien. Også på disse punkter har alle lokalaviserne meldt ud, hvad de mener, folk bør stemme. Uden omsvøb og i en grad, hvor de citeres for det i de tv-reklamer, der kører for det ene eller det andet budskab.
Sjovt nok er det kun aviserne, der gør det. Jeg tror ikke, mange er i tvivl om at Fox News mener, man skal stemme på McCain (Deres polls viser konsekvent et mindre forspring til Obama end resten af meningsmålingerne - de overgiver sig kun langsomt), ligesom MSNBC er helt åbenlyst i Obama-folden. CNN arbejder med at ryste deres venstreorienterede image af sig, men ellers er de store stationer som CBS, ABC og NBC (uden MS-) helt neutrale.
Så kan man jo spørge sig selv, om det er mindre farligt for en avis at bekende kulør, end det er for en tv-station. Måske har aviserne ikke noget at miste længere? Eller også er de bare modige og ærlige. Som vel også er to vigtige, journalistiske dyder?
