Uha, jeg har godt nok ville skrive sætningen "Twitter er det nye Second Life" som overskrift på et blogindlæg meget længe. Men er med alderen blevet endog meget forsigtig med kontante udmeldinger af den art, da enkelte af mine fremtids-forudsigelser har vist sig helt forkerte. Og måske tager jeg også fejl denne gang.
Alligevel har jeg nu fået så meget ammunition til min påstand, at jeg gerne vil stikke næsen frem: Twitter ER det nye Second Life.
Debatten har verseret frem og tilbage et stykke tid om den nyeste, social bølge-hype, Twitter. Er det et nyt Facebook, der kan få gennemgribende konsekvenser og massiv udbredelse? Eller er det en hype-ting, som en masse mennesker - og ikke mindst virksomheder og brands - springer på, mens bølgetoppen er der, men derefter forlader igen, når man finder ud af, hvor indholdsløst, det er?
Flere bloggere og journalister, såsom Greg Verdino og Tameka Kee har allerede påpeget lighederne i forløbet, mens Sam Huxley argumenterer imod med nogle relativt dårlige argumenter i mine øjne.
En god kollega sagde til mig under Second Life-bølgen, at "Second Life er der, hvor medie-analytikere møder mediefolk". Og sådan har jeg det også med Twitter, akkurat som Greg Verdino også påpeger det. De amerikanske TV-stationer er gået helt amok med Twitter lige nu, hvor ABC f.eks. under Oscar-transmissionerne læste op af folks Tweets, og CNN gør konstant noget lignende. Akkurat som aller TV-stationer i verden naturligvis skulle have en tilstedeværelse i Second Life, da DET var tidens hype. Gad vide, hvor meget de gør ud af den tilstedeværelse nu? Og under Obamas første tale til kongressen for nogle uger siden, var det også en kæmpenyhed, at senatorer og repræsentanter tweetede deres kommentarer i stedet for at høre efter. Lad os se, om de fortsætter, efter den dårlige presse, det genererede.
Det sidste brænde til mit postulat-bål er så denne seneste undersøgelse fra Nielsen, der viser, at det er primært er folk over 35, der bruger Twitter. De unge, der burde være allermest netværksagtigt interesserede i Twitter, er bedøvende ligeglade.
For snart to år siden blev jeg bedt om at være den gammelfar-agtige, kritiske kommentator på et FDIH-møde om sociale medier på den mobile platform. Jeg blev nærmest til grin, da jeg sagde, at jeg ikke troede på Twitter (og Jaiku, som dengang stadig var en spiller, man regnede med). Min begrundelse var, at Twitter og Jaiku ikke opfyldte, hvad jeg betragter som den vigtigste egenskab ved nye teknologier, der overlever deres egen hype: At de gør noget, vi mennesker allerede gør i forvejen, lettere.
Det er i virkeligheden kun sådan nogle opmærksomhedshungrende idioter som mig selv, der har behov for at broadcaste små aspekter af vores liv til verden (hvilket er grunden til at jeg nu pr. automatik tweeter min Facebook-status). De seneste undersøgelser af det såkaldte Dunbar-nummer, der foreskriver, at du kun kan have fornuftige relationer med ca. 150 mennesker, viser at det kun er omkring 8-10 af disse, som du har tæt kommunikation med hele tiden.
Twitters raison d'etre er det modsatte - at forsøge at kommunikere sit liv ud til så mange som muligt. Jeg har sagt det før og siger det gerne igen: Bare fordi vi er trådt ind i netværkssamfundet, er almindelige menneskers blufærdighed ikke forsvundet. Så det, Twitter forlanger af os, er ikke noget, de fleste af os i forvejen har behov for. Og med Nielsens undersøgelse viser det sig, at netværksgenerationen heller ikke har det. De har alt for travlt med at sms'e med HINANDEN og vedligeholde netværket, til at skulle udbrede ligegyldige og trivielle budskaber til hele verden.
Og som afslutning, så lige nogle tal: Facebook har eksisteret i 5 år, Twitter i 3. Da Facebook havde eksisteret i tre år havde de 27 mio. unikke brugere i USA alene. Efter samme periode har Twitter 8 mio. iflg. Comscore. Så Twitter skal løbe stærkt, hvis de skal nå at blive et lige så stort fænomen...
Twitter giver i mine øjne kun mening som et værktøj for os, der lever af andres opmærksomhed, til at kunne udbrede budskabet i et større netværk (Tweets forbundet til Facebook-statusen, forbundet til MSN-status osv osv.) - og så i mere institutionelle sammenhænge, hvor man i forvejen bruger små beskeder: trafikmeldinger, politirapporter (som i USA, hvor politiet er begyndt at bruge Twitter), samt journalistiske liverapporter, der ikke kræver så meget - fodboldkampe, f.eks. Alt det andet er bare hype.
