Twittere Kvitter - endnu et indlæg i Twitter-sagaen

Blogindæg

I min tilsyneladende endeløse analyse af Twitter-fænomenet, sker der hele tiden nye ting. Jeg har altid haft svært ved at se Twitter som et socialt medie, og i mindst et års tid har jeg sammenlignet Twitter med Second Life, og senest har jeg her på bloggen proklameret, at Twitter kun får succes, hvis det bliver en lægmands-RSS.

Nu er der to af disse forudsigelser, der delvist bevises af en ny analyse fra Nielsen Online. Her viser firmaet, at selv her i USA, hvor fænomenet er kæmpestort, har Twitter kun en 40% retention. Hvilket vil sige, at kun 60% af alle Twitter-brugere, der registrerer sig i en given måned, vender tilbage den næste måned.

Det minder mig om dengang hvor TV2 sendte en pressemeddelelse ud om at danskerene virkelig var steget på blog-toget, fordi blog.tv2.dk havde oplevet en stigning fra 6.000 til 48.000 blogs. Det viste sig så bare at ca. halvdelen af disse blogs havde en levetid på under tre måneder.

Det viser bare endnu engang, at skiftet til netværkssamfundet ikke handler om teknologi, men et skift i mentalitet, og at der stadig er rigtig mange - formentlig de fleste, der bare ønsker passivt at bruge de nye medier, og lytte til dem, som har noget på hjerte og kan formidle det på en fornuftig måde. Uden at brugeren selv nødvendigvis skal deltage. I stedet sker brugerinteraktionen blandt de ca. 150 mennesker, man har i sin fjerne og nære omgangskreds, jf. Dunbar-nummeret. Det er de få, der kommunikerer til de mange, og nogle enkelte kommenterer så, men det er også få.

Med andre ord kan Twitter sagtens ende med at blive en miniudgave af en Blog eller et RSS-feed som folk med et budskab bruger til at kommunikere til masserne med, mens de fleste bare læser med uden at have et behov for at blive Twittere, bloggere eller nyheds-aggregatorer.

Bare fordi vi alle sammen har fået kuglepenne, er vi ikke alle blevet forfattere og journalister.

 

http://digg.com/d1pu6v - en

http://digg.com/d1pu6v - en anden skarp analyse i videoform...

Ja, det siger ligesom det

Ja, det siger ligesom det hele, ikke?

Det link grinede jeg meget højt af - akkurat som jeg gjorde, da jeg igår opdagede det her: www.explainthisimage.com