Respekt til Q
Henrik Qvortrup, eller Q, som han ofte kaldtes på min gamle arbejdsplads på Vigerslev Allé, skifter til TV2 Nyhederne. Dermed bevises det een gang for alle, at den danske mediebranches hukommelse er kort. Først var Q ikke i kridthuset hos TV2 på grund af Khader-sagen - nu er han politisk redaktør på samme station. Jeg så Khader-sagen indefra - både hos Aller og Ny Alliance, og det var ikke kønt nogen af stederne. Det var en sag uden vindere. Men hvis Danmark havde en Årets Comeback-pris, så tror jeg vist at Q tager den. Der er ikke mange, der har forladt Se og Hør-chefredaktør-posten for et skridt op af journalistikkens karrierestige. En tidligere een af slagsen har engang sagt til mig, at når jobbet er så godt lønnet, så er det fordi, "du vågner op hver morgen med Se og Hør stemplet i både hoved og r..." Så respekt til Q for at have fået TV2 til at hyre ham i en tid, hvor stationen mildt sagt er på røven.
Respekt til TV2
...for ikke at forfalde til at tro, at man bliver en mindre dygtig mediemekaniker af at sidde på et sladderblad og blive bombarderet med retssager. Tværtimod har man i meget høj grad forstået den danske folkesjæl, hvis man kan styre Se og Hør uden at miste kontakten til den femtedel af befolkningen, der læser bladet hver uge. I langt højere grad end de store omnibusaviser har forstået.
Respekt til Aller
Jeg er muligvis farvet af min gamle arbejdsplads, som jeg var glad for - men derfor skal der også lige smides lidt respekt i retning af Vigerslev Allé, selvom de nu skal af med Q.
Danmark er for lille et marked til seriøse mandeblade. Sammenligner man det journalistiske og modejournalistiske indhold i Euroman og Arena med forbilleder som GQ og Esquire, så må man jo ryste på hovedet over, hvor uambitiøse, de danske udgaver er. Euroman prøver at kravle op over mainstreamen, men tør ikke. Arena prøver at kravle op over mainstreamen, men kan ikke. I stedet bliver de to blade den grå mellemvare, som det danske marked altid har det bedst med, og derfor er de stadig en OK forretning, virker det til. Mission accomplished. Hvis man virkelig vil lave god luksus-mandejournalistik i Danmark, skal det være billigt at producere, og netop derfor har de mange websites til mænd måske en større chance.
Med Player prøvede Aller noget helt nyt - og brød dermed med husets lidt forsigtige kultur - og DET aftvinger respekt. En kombination af superluksus og seriøse artikler om international fodbold: et blad til en elite, der er glade modtagere af lidt dyrere annoncer. Der var nogle, der ikke troede på konceptet af præcis samme årsager som ovenfor - Danmark bliver aldrig andet end grå leverpostej, når det gælder mandeblade. Men det gamle, konservative bladhus gjorde for en gangs skyld noget helt uventet og prøvede alligevel. Tog en chance. Og det skal altid respekteres.
Ligesom det skal respekteres, når man tager konsekvensen i tide, så man har råd til at prøve noget nyt en anden gang.
Respekt til Bonnier
I Sverige har et af Bonniers store blade, Damernas Värld, fået en mandeudgave med navnet DVMan. Den findes i en udgave på engelsk, der skriver om Skandinavien for Skandinavien - og for de andre lande, der skulle være interesserede i Scandi-coolness. Det er man både i USA og England, så det - dejligt ambitiøse - forsøg skal også have lidt respekt. Jeg kan ikke helt vurdere, om det er genialt eller tåbeligt med så ambitiøs en udgivelsei en recessionstid - men det er i hvert modigt. Så respekt for det.
