Valgkampen i USA har berettiget fået meget opmærksomhed, både for dens tema og selvfølgelig Barack Obama som person.
I særdeleshed er det interessant at se på, hvordan de digitale kanaler og et digitalt mindset (tænk Wikinomics og hvordan Obama har finansieret sin kampagne) har spillet en så væsentlig rolle i hele valgkampen for Obama - langt udover blot at bruge forholdvis mange penge på online annoncering.
Udover kampagnens centrale tema og Obama’s evne til at fokusere på hans eget budskab, har hans valgteam været rigtig dygtige til at udnytte potentialet i sociale netværker til dels at få sine budskaber igennem og endnu mere væsentligt til at aktivere sine støtter.
Dette er bl.a. sket via www.myBarackObama.com (som naturligvis også var tilgængelig som en iPhone Application), hvor man umiddelbart kan se ens eget ”Activity Index,” som inkluderer hvor mange støtte-events eller hvor mange penge, man har indsamlet til hans kampagne – og helt ned på lokalt niveau, så det er muligt at støtte sagen sammen med dine naboer. Ligeledes er det muligt for andre at rate deres vurdering af de andre støtter for igen at øge den personlige involvering (gruppepres?) og fokus på, at handling tæller mere end ord.
Disse virkemidler er gået igen også i kommunikation via nyhedsbreve og mobiltelefoner. Bl.a. annoncerede Barack Obama sit valg af vicepræsidentkandidat via mobiltelefonen til dem der i forvejen havde sendt ham en SMS med deres navn og postnummer (og en permission til at måtte kontakte dem igen).
Dertil kommer hans måde at håndtere den negative presse, der altid er en del af en traditionel amerikansk valgkamp. Bl.a. har Obama været på Google og købt AdWords på ”Barack Obama as a Muslim” og ”Barack Obama birth certificate” for at kunne adressere disse 2 potentielt kritiske emner. Den største geni-streg var dog kampagnesitet ”Fight the Smears” (http://fightthesmears.com/), hvor han bad brugerne hjælpe med at indsamle alle de rygter, der cirkulerede om ham og derigennem havde et centralt sted, hvor han kunne adressere disse. Dette tiltag gav ham et sted, hvor han kunne afmystificere rygterne på en troværdig måde, ligesom det gav ham ”the moral high ground” i forhold til modstandernes rygter og måde at bruge disse på.
Spændende har det også været at følge, hvordan brugere har benyttet sig af (eller modificeret) eksisterende teknologier for at benytte disse i valgkampen. Bl.a. muligheden for at registrere stemmer eller problemer på valgstederne via Twitter (via tagget #votereport).
Hvis man kigger på selve kampagnen, er der dog også masser af elementer, som sagtens kan finde vej ind i ikke-politiske kampagner. Dels måden at aktivere brugerne på i en social kontekst; I de fleste sammenhænge er det hvad dine venner siger og rent faktisk gør, der er den mest effektive anbefaling af et produkt eller service.
Derudover kan der læres meget af den åbenhed, der vises, og interessen for at indgå i en dialog med brugerne – også selvom de måske er negative.
Endelig kan det også konkluderes, at mobilen som kanal har masser af muligheder! Ikke kun som annoncebærer, men hvis budskabet (anvendelsen) kan sættes i en relevant kontekst, der udnytter mediets hastighed til at kommunikere hurtigt og effektivt eller i forhold til en specifik lokation, giver det nogle helt unikke muligheder.
.jpg){kind=logo}
