Cheferne kræver højere click-through rates, åbningsrater og konverteringer og at e-mail databasen udvides. Imidlertid, er de samme chefer ovenud begejstret når den marketingansvarlige vil have flere penge til at promovere virksomheden på de sociale medier.
Af Marie Wissendorf Jensen
Artiklen er skrevet ud fra den engelske version på clickz.com
Betyder det, at e-mailmarketing vil uddø fordi virksomheder hellere vil bruge penge på de sociale medier?
Nej, e-mail marketing vil ikke stagnere eller helt dø! E-mail marketing vil fortsætte med at udvikle sig og vokse sig større og større. Men som følgende afsnit bevidner om, er det en oplagt mulighed at udnytte og gøre brug af de sociale medier, så som Facebook, Twitter og LinkedIn, til at udvide virksomhedens e-mail database.
Papa John’s: The Works
Papa John’s er en amerikansk pizzakæde med mere end 3300 restauranter i USA og andre lande. De besluttede sig for at tilføje Twitter, Facebook og sms til deres marketing mix, idet pizzakæden ønskede, at kunderne kunne bestille pizza lige meget hvor de befinder sig henne!
Til at udvide deres e-mail database lavede Papa John’s en Fan page på Facebook, hvor alle der blev fan af virksomheden over en periode på 9 dage fik chancen for at vinde to billetter til et stort sportsevent i USA. Resultatet var at 45.000 personer blev fan af Papa John’s på Facebook. Ved brug af et Social forward tool skaffede kampagnen 130.000 nye nyhedsbrevsmodtagere. Dette værktøj giver mulighed for, at man i sit nyhedsbrev har en såkaldt delefunktion ud til de sociale medier, så man kan dele nyhedsbrevet med sine sociale netværk.
Det minder om de “Share this” ikoner der allerede findes på mange websites til deling af artikler, video og lignende.
Ydermere udbyggede Papa John’s deres tilstedeværelse på Facebook med brand building med annoncer om pizzakædens friske ingredienser og hvor en lokal franchise-tager promoverede events så som en lokal non-profit indsamling. Papa John’s kan ligeledes tracke pizza-salget ned til et specifikt nyhedsbrev. Endda også selvom nyhedsbrevet ikke har været åbnet.
På trods af alle disse initiativer satser Papa John’s stadig på print medier, almindelig post samt reklamer i deres pizza bokse.
E-mailens død er kraftigt overdrevet!
E-mail marketing har været erklæret død utallige gange, men faktum er at e-mail vil forblive centrum for al online kommunikation – både for forbrugerne men også rent kommercielt. Det udtaler en Marketing CEO fra BrightWave i USA.
Ydermere udtaler hun, at de mange alternative kommunikationsværktøjer online, så som SEO og sociale medier, er de ideelle supplerende værktøjer til e-mailmarketing som kan medvirke til yderligere vækst og konverteringer online. I stedet for kun at vælge én platform vil den kloge annoncør udnytte og gøre brug af alle de forskellige platforme til at komme ud med de rette budskaber på det rette tidspunkt til den inbox kunden foretrækker!
E-mail marketing har bevist sit værd. Det giver penge i kassen. Ydermere er der mange der bruger deres e-mail til at modtage beskeder når nogen har sendt en besked på Twitter, Facebook eller ønsker at blive tilføjet på det professionelle netværk, LinkedIn.
En sidste lille notits er at den største trussel for e-mail marketing rent faktisk er e-mail marketing selv! Og her refereres til al den uønsket mail eller spam, vi stadig modtager!
Vil du også blive klogere på e-mail marketing, så læs mere her