Ja, undskyld det bramfri sprog, men sådan taler de unge altså i dag.
Det stod helt klart på TVfestival fredag, hvor k-ordet optrådte utallige gange under debatten mellem de "gamle" og de "unge" realitydeltagere - og blev det kontante udtryk for, hvor meget genren har udviklet sig...
Debatten stod mellem hhv. Jens Romundstad (Robinson Ekspeditionen) og Jill Liv Nielsen (Big Brother) samt Amalie Szigethy og Peter Birch (begge Paradise Hotel).
Jens og Jill - man er vel på fornavn med reality-deltagere - talte om konsekvenserne ved at være blevet eksponeret i hele landet, at få bestemte karaktertræk blæst op og at blive påklistret et mærkat som f.eks. 'dildo Jill' samt de efterfølgende skrammer på sjælen det kan give - både for en selv og for ens nærmeste.
De langede samtidig ud efter tv-producenterne for at stramme konflikt-skruen mere og mere. I dansk reality-tv's begyndelse fokuserede programmerne på, hvad der skete, når man bragte forskellige personligheder sammen. I dag bliver deltagerne castet som bestemte typer, der helst skal miste besindelsen med jævne mellemrum og kalde hinanden noget grimt.
De bekymringer prellede fuldstændig af på Amalie og Peter. Den eneste nedtur, Peter evt. kunne forestille sig, ville være, hvis medieinteressen fordufter en dag. Den frygt deler Amalie, som har været overbevist om, at hun ville blive kendt, siden hun var 12 år, slet ikke. Hun har dog også snart premiere på sit eget program på TV3.
Alle fire var enige om, at dette års Robinson Ekspedition gik over stregen, da deltagerne blev bedt om at deltage i et nøgenløb. Det vakte noget undren hos de rutinerede reality-deltagere, at også Amalie og Peter, der har hygget sig gevaldigt for åben skærm under tynde lagner, kunne have et problem med dét. Men "alle mennesker knalder, det er helt normalt", som Amalie så rigtigt fik sagt. Hvorimod dét at løbe nøgen på en strand pinligt ædru kl. to om eftermiddagen er noget mere usædvanligt og derfor uacceptabelt at deltage i.
På de 12 år, der er gået siden 'Biker Jens' optrådte i Robinson første gang i 1998, er der sket intet mindre end en reality-revolution. Genren er eksploderet, den bliver konstant videreudviklet, og grænserne bliver skubbet. Samtidig er der sket en revolution med deltagerne. De er udmærket klar over, hvad de går ind til, og de gør det gladeligt. Reality kan være den tyske motorvej til at blive kendt, og den er værd at risikere lidt stolthed for.
Alligevel bør man bide mærke i Jens Romundstads tilføjelse til diskussionen. Da han medvirkede i Robinson i anden omgang efter flere år med tv-erfaring fra egne programmer og en klar ambition om, hvordan han ønskede at fremstå, tog produktionen, mad- og søvnmanglen alligevel magten fra ham - det blev umuligt at styre, hvordan han virkede på de andre deltagere og tv-seerne. Og det er jo netop genrens appel.
.jpg){kind=logo}
