.jpg)
Jeg har haft en iPad i lidt mere end en uge og brugt den flittigt, da jeg samtidig har været syg, hvorfor en god del af min tid er spenderet enten i sengen eller foran brændeovnen med en kop kamillete i den ene hånd og Steve Jobs bræt i den anden.
Førstehåndsindtrykket af iPad’en selv er glimrende. Skærmen er krystalklar, batterilevetiden imponerende, “læseoplevelsen” lækker.
Førstehåndsindtrykket af udbudet af indhold er til gengæld ringe. Jeg er blevet skuffet næsten uanset hvilken kategori af apps, jeg har kigget på. Jeg tror måske, det handler mere om fornemmelsen af, at det kunne være så meget bedre, end det handler om, at de ting, der udbydes, er decideret dårlige.
IPad’en sætter spotlight på mange af de irritationsmomenter, man som (dansk) medie- og underholdnings-forbruger i virkeligheden har haft længe. For første gang i menneskehedens historie, har vi teknologi, som kan give os adgang til al den kultur som på en meningsfyldt måde kan digitaliseres, når vi vil og - med de nye mobiltelefoner og tablets - også hvor vi vil. Alligevel er vi lysår fra at realisere drømmen.
Det er jo vanvittigt, at jeg ikke på min iPad kan se en hvilken som helst film, når jeg har lyst. At jeg ikke har adgang til alle Danmarks - ja, hele verdens - tv- og radiokanaler. At jeg ikke kan finde de bøger og den musik, jeg har lyst at læse og høre. At jeg ikke kan abonnere på alle de tidskrifter, magasiner, blade og aviser, mit hjerte begærer.
Det virker, som om medievirksomhederne bruger alt for meget tid på at konstruere sindrige, men fejlbehæftede førsteudgaver af enkeltstående apps og alt for lidt tid på at finde ud af, hvordan de på en meningsfuld måde kan nå forbrugerne og få fat i de penge, de (måske) er villige til at betale, hvis transaktionerne bliver lettere.
Bevares - der er erfaringer, der skal høstes også på den teknologiske front. Er det smartest at scrolle eller bladre, hvordan inkorporerer man bedst lyd og levende billeder i et magasin, hvordan understøtter man de sociale elementer etc.
Men det er IKKE her, slaget skal vindes. Medieselskaberne (og alle andre rettighedshavere) bør i stedet bruge al deres krudt på at finde ud af, hvordan de gør det så let som muligt for brugerne at nå deres indhold og betale for det, og her kommer man næppe uden om at skulle samarbejde. De logistiske udfordringer kan simpelt hen ikke løses af de enkelte medieselskaber alene - og fælles fodslag er også nødvendig, hvis rettighedshaverne skal stå tilstrækkeligt stærkt over for Apple, Google, Microsoft, teleselskaberne og andre giganter, som håber at få en bid af den lottogevinst, der er i spil.
Hvis jeg for et abonnement på 1.195,- månedligt kunne få let og ubegrænset adgang til alle verdens film, al verdens musik, alle bøger, aviser, magasiner... så skulle jeg bare have udpeget den knap, hvor jeg klikker “Ja, tak.” Og pointen er, at mit medieforbrug dermed ville være steget til det dobbelte af, hvad det er i dag - med et snuptag.
Det er foreløbig utopi, men i mindre, national målestok burde det være muligt. Det kræver bare, at medieselskaberne ikke lader sig hæmme af risikoen for kannibalisering. Historien har vist, at det er ekstremt farligt at forsvare eksisterende positioner ved ikke at gå helhjertet ind på nye platforme. På den konto har de danske aviser tabt broderparten af rubrikannoncemarkedet på mindre end 20 år.
Hvis ikke medieselskaberne tør binde an med abonnementsordninger på tværs af branchen, kunne de i det mindste afprøve modeller på tværs af egne udgivelser.
Der er ikke længere mange danskere, som vil betale 4.000 for et avisabonnement. Men måske er der mange danskere, som vile betale 3-400,- om måneden for at få fri og ubegrænset adgang til alle udgivelser fra Berlingske Media eller JP/Politikens Hus - særligt hvis indholdet er bundet sammen og præsenteret på nye, intelligente måder.
Personligt vil jeg ikke betale 60 kr. månedligt for Illustreret Videnskab. Men jeg ville bestemt overveje at købe et Bonnier-abonnement for 100 kr. månedligt, hvis det gav mig adgang til samtlige udgivelser fra koncernen - og dermed ville Bonnier tjene 100 kr. mere på mig hver måned, end de nogensinde ville komme til på anden vis.
Jeg er desværre pessimist i forhold til hvilke modeller, vi får at se inden for den nærmeste fremtid. Apple er tung at danse med, og medieselskaberne savner mod. Den kombination kan dræbe tablet-revolutonen, før den for alvor kommer i gang.
