.jpg)
Forårets medieforlig skal til førstebehandling i Folketinget i morgen, torsdag. Det fylder kun 12 sider, men rummer både tilpasninger, trusler og tilbud om nye muligheder, alt afhængig af hvor man er placeret i mediebranchen.
De nye rammer træder i kraft ved indgangen til 2011, og kan føre til en redaktionel justering af DR’s programvirksomhed, måske nye mediestøtte-initiativer, og en ny landsdækkende public service radiostation.
Hvorledes skrider planerne frem, siden forliget blev indgået i maj? Jeg har spurgt og lyttet til de MediaWatch-kilder, der følger slagets gang. Her er en status på den mediepolitiske køreplan:
Haster ikke med symbolsk mediestøtte
Det vakte forundring og lidt frustration, at det almindelige medieforlig ikke blev kædet sammen med den nødvendige revision af mediestøtteordningerne. Ikke mindst efter Anker Brink Lunds store udredning udkom i oktober 2009 og kortlagde et yderst komplekst og følsomt emne.
Alt tyder på, at vi får et udspil fra kulturministeren til en mindre justering af mediestøtten - nok af mere symbolsk karakter, der trods alt demonstrerer vilje og forståelse for problematikken. Det kunne være med tiltag, så internetmedier får mulighed for at modtage støtte, f.eks. fra udviklingspuljen i Dagbladsnævnet, der i dag udelukkende er øremærket medier til papir.
Det står mere og mere klart, at emnet ikke ligger ikke øverst på Per Stig Møllers to-do liste. Og heller ikke rigtig vækker hans interesse.
Ministeriet har også haft andre opgaver, bl.a. filmforliget, og går først i gang med at skrive på udspillet i november - muligvis december. Det haster nu heller ikke. Finansloven, der vedtages snart, sikrer, at penge er der. Udspillet til en lille tilpasning kan godt ende med først at udkomme i januar eller februar.
I kølvandet på den lille justering ventes det fortsat, at der nedsættes en kommission - muligvis både med politisk og praktisk erhvervskendskab - som kan snitte Anker Brink Lunds store rapport til, så den er mere politisk håndterlig. F.eks. til tre færdige scenarier, der kan vælges blandt, når politikere vil forsøge sig med en større revision af mediestøtte-modellerne til næste medieforlig.
Nye rammer for DR’s råderum
Alle tv- og radioselskaber og andre interessenter afventer, om DR TV og radio vil anlægge en lidt anderledes redaktionel linje fra det nye år.
Forårets medieforlig er udstyret med mange intensioner om, at dreje DR mod en lidt mere klassisk public service udbyderrolle; til eksempel med sætninger om DR’s kerneopgaver, som “DR skal øge sin dækning af smalle idrætsgrene”, “DR skal styrke dækningen af EU stof” eller “DR skal styrke dækning af internationalt stof”.
Man sporer allerede visse tilpasninger, f.eks i DR1s Aftenshowet, og DR har meddelt, at man foretager en lille kursændring på sine online aktiviteter.
Det interessante bliver, hvorledes medieforligets tekst i praksis vil blive masseret ind i de eksisterende Public service-kontrakter. Kontrakterne er som bekendt det mest konkrete værktøj, som politikerne har til rådighed, når de vil påvirke public service broadcasterne retning.
DR har overfor MediaWatch udvist bekymring for at få flere detaljer i kontrakterne, og allerværst regulære programkvoter. (de foreslåede kvoter i FM4-udvalgets udspil skræmmer.)
Men DR’s ledelse sidder trods alt selv med i forhandlingerne med embedsmændene om kontraktens ordlyd, så mon ikke man finder en balance. Hvis disse forhandlinger ikke går helt i hårknude, ligger kontrakterne klar til tiden - den 1.januar.
Ny FM-aktør kendes til april
Timingen af den nye taleradio på FM4 synes sikker. En privat medieaktør skulle meget gerne blive den lykkelige ejer af retten til at levere news-talk radio på det stærke frekvenssæt, FM4, i april 2011. For så at gå i luften senest om ét år. Ansøgerne ventes at få mindst to måneder til at forfatte en ansøgning, så udbudsbetingelserne bør offenliggøres midt i januar.
Vi hører, at Kulturministeriet er i nær dialog med EU om det forhold, at det er licenskroner, der tildeles en privat aktør. Ingen gider nye statsstøttesager..
Kulturministeriets embedsmænd skriver bekendtgørelsen om udbuddet, mens selve udbudsbetingelserne forfattes af Radio- og tv-nævnet - hvor den største mediejuridiske ekspertise befinder sig.
I november havner et oplæg på medieordførernes borde. Forligsparterne skal sikre sig, at de er enige i rammerne for den radio, som man beder markedet om at levere for licensmidler. Så er det et spørgsmål, om Venstre og Dansk Folkeparti uden videre er helt enige, når detaljerne kommer ned på papir.
Hvad med TV 2s hjælpeplan?
Om 14 måneder skal TV 2s redningsplan træde i kraft, blandt andet med den vigtige tilladelse til at opkræve abonnementsindtægter. Men der er fortsat total radiotavshed fra ministeriet og EU om, hvornår EU godkender planen - hvis den godkendes. Og hvor der i givet fald skal justeres. Der er ikke tvivl om, at EU tager sig god tid, fordi elementer i planen vil danne præcedens i alle andre europæiske mediemarkeder, især at et statsligt tv-selskab af politikerne lukkes ind i det private abonnementsmarkedet.
Der verserer også flere uløste, rent praktiske problemer, når TV 2 skal opkræve abonnement, f.eks. at uddele de såkaldte ‘TV 2-alenekort’ til husstande, der ikke har andre betalingskanaler, og hvem skal betale for dem og administration af kortene?
Trods praktiske forhindringer forlyder det, at setup’et kan være klar den 1. januar som planlagt.
Længe ventet ’digital køreplan’
I medieforliget fra foråret og mini-forliget fra juni 2009 lover politikerne, at de vil beslutte en klar såkaldt ‘Digital køreplan’ for radio, som radiostationerne, elektronikfabrikanter, detailhandel og forbrugerne har hungret efter i årevis. De brænder efter beslutninger om, hvad det danske marked skal og ikke skal satse på, når det gælder udbud og teknologi.
Styrelsen for Bibliotek og Medier, der skriver på sagen, vil ikke love noget som helst, men det menes dog, at de kan præsentere tre scenarier med forskellige ambitionsniveauer på et tidspunkt i foråret 2011.•Men det er usikkert, om politikerne vil være klar til at pege på ét af dem.
Den 28. oktober førstebehandles medieforliget, der sætter regeringen - plus Dansk Folkeparti og Liberal Alliance - i stand til officielt at vedtage forligets indhold senere på efteråret.
