Offentliggørelsen af fordelingen af hvor meget de enkelte dagblade får i distributionsstøtte, har rejst en debat om, hvilke dagblade der får mest glæde af ordningen.

Der er da også meget grund til at drøfte - om distributionsstøtten gives på det rigtige grundlag - men det er vigtigt at have fakta om den nuværende ordning på plads og fokusere på de virkelige problemer i ordningen - at nogle dagblade er udelukket herfra.
Og fakta er, at mindre lokale dagblade får betydelig mere udbytte af ordningen end de store landsdækkende.

Små og mellemstore blade får den største støtte - mens de store blade kun får støtte til de første 7,2 millioner distribuerede eksemplarer om året - og derfor kun får støtte til en mindre del af deres oplag. De fem største blade distribuerede sidste år mellem 18 og 38 millioner eksemplarer hver.

Dette betyder, at de oplagsmæssigt fem mindste danske lokale dagblade i 2007 fik et tilskud pr. distribueret eksemplar på i gennemsnit 1,02 kr. - mens de fem største danske dagblade fik et tilskud på 63 øre pr. distribueret eksemplar.

Favoriseringen af de mindste lokale dagblade kan også ses af, at distributionsstøtten dækkede næsten halvdelen af de fem mindste lokale dagblades distributionsudgifter - helt præcist 47,6 procent. For de oplagsmæssigt fem største dækkede støtten kun en fjerdedel (24,2 procent) af distributionsudgifterne.

Når der fra 2007 til 2008 sker ændringer i enkelte mediers tilskud, skyldes det, at mange blades oplag falder - men det ændrer ikke profilen i dagbladsstøtten.
Det er mediepolitisk fornuftigt med denne favorisering af de mindre dagblade, da de er med til at sikre pluralismen i den danske medieverden. Ordningen afløste portostøtten til dagbladene, som gav alle dagblade samme støtte - blot de blev distribueret med Post Danmark - og som de lokale dagblade kun havde lidt glæde af, da de fleste udkom om eftermiddagen og derfor ikke kunne bruge Post Danmark.

Debatten om distributionsstøtten til dagblade bør i stedet handle om, hvorfor det kun er betalte omnibusaviser, der kan få støtte - mens specialmedier, som kommer dagligt ingen støtte kan få, og det samme gælder gratisaviser.
Det er også en diskussion værd, om støtten fortsat samlet skal være på det samme niveau, selv om de betalte dagblades oplag falder. Da de samlede midler til mediestøtte næppe vil stige, bør det drøftes, om midlerne skal omfordeles, så flere går til de specialmedier, som i stadig stigende grad efterspørges.

Det bliver en vigtig og relevant debat, som bør præge den mediepolitiske debat de kommende år blandt andet på grundlag af den rapport, som næste år kommer fra Anker Brink Lund, Preben Sepstrup og Rambøl.