I 2009 kan online-kanalen blive voksen

Spørgsmålet er om danske virksomheder er klar til at konkurrere i en kanal, der på rekordtid har flyttet sig fra at være ”hype”, til at være forbrugernes primære valg, når det drejer sig om informationssøgning, dialog og vindues-shopping?

Forbrugeren er allerede stukket af. Ifølge Jupiter Research bruger europæerne en tredjedel af den samlede medietid på internettet. Afhængigt af hvilket segment man tilhører overgår dette TV. Den primære net-adfærd er informationssøgning, dialog og shopping.

Vejen til værdi
Det er åbenlyst, at værdiskabelsen ikke er sammenlignelig med traditionelle værdiprocesser, og derfor er arbejdet helt forskellige fra traditionel medieplanlægning.

Online er nok den mest målbare kanal inden for salg, marketing og service. Det betyder, at der er opstået en større differentiering af samarbejds- og annonceringsmuligheder end ved traditionelle medier.

Indhold
Interaktivt indhold og funktioner er måske det vigtigste våben til at positionere sin virksomhed i online-kanalen. Med fokus på brugeren og den primære online adfærd (informationssøgning) har virksomheden alle forudsætninger for at bygge en positiv relation med brugeren. Hvis brugeren kan opnå unik viden og information på sitet, så kommer de tilbage.

Kommunikation
Pga. online kanalens transparens er det muligt at give medier feedback i real tid på, hvilke links og placeringer der fører til salg af hvilke produkter. Annoncører og medier opnår derved en læring til begge parters fordel, som skaber en vedvarende optimering af relationen.

Tiderne nødvendiggør online fokus
I de seneste år har der været et enormt grundlag for vækst i samfundsøkonomien, og der har ikke været et behov for at skifte afsætningsmæssigt fokus. Med den igangværende finanskrise er det mere nødvendigt at prioritere en kanal, hvor ”time-to-action” er kort og effekten direkte målbar - selvom det selvfølgelig ikke alene giver succes at flytte mediebudgetterne fra print til online.

Virksomhederne skal selv kunne
De etablerede mediebureauer kan ikke både rådgive og medieplanlægge i alle online disciplinerne, da de mest effektfulde relationer er bygget op over tid og baseret på unikke relationer, læring og 100% gennemsigtighed. I kontrast til traditionel medieplanlægning, så er det altafgørende at virksomhederne selv tager ansvar og lære at se muligheder og drive forretning i online kanalen.

Den reelle udfordring består i at opbygge kompetencerne dybt ind i organisationen og tilpasse ydelserne til de nye vilkår, der hersker i online kanalen. Lykkedes det, vil online i 2009 bliver en integreret del af forretningsstrategien, og dermed blive voksen.

Citat (til debatforside): 
Med den igangværende finanskrise er det mere nødvendigt at prioritere en kanal, hvor ”time-to-action” er kort og effekten direkte målbar.
Prioritet - Debatside: 
Udvalgte indlæg