Claus Elgaard stopper på TV 2 Østjylland

Tidligere sportsvært på TV 2 og senest vært på TV 2 Østjylland Claus Elgaard har sagt sit job op for at blive selvstændig.

RELATEREDE ARTIKLER

MEDIEPROFILER

TV 2 Østjylland må se sig om efter en afløser for tv-vært Claus Elgaard. Han bytter livet som tv-vært ud med en tilværelse som selvstændig, skriver bt.dk.

"Jeg havde min sidste vagt som studievært onsdag aften, og jeg havde en klump i halsen, da de to nyhedsudsendelser blev afviklet. Jeg har været enormt glad for at være på tv-stationen, ikke mindst på grund af den gode stemning og mange gode kolleger," siger Claus Elgaard til bt.dk.

Fremover skal Claus Elgaard arbejde med et eventfirma, som han har købt sig ind i. Derudover vil han beskæftige sig med medietræning.

Claus Elgaard har tidligere været vært på TV 2-sporten og har udgivet bogen 'Med livet som indsats' om sin ludomani og svære opvækst.

- TBH