Fodboldlandskampen mod Sverige den 6. juni regnes som den vigtigste sportsbegivenhed i år. Vinder Danmark over Sverige vil fodboldlandsholdet være markant tættere på at indløse billet til næste års VM i Sydafrika.
Viasat, YouSee, TDC og Stofa gik i sidste uge sammen om at købe tv-rettighederne. De fire udbydere viser kampen på de digitale platforme, som de hver især kan tilbyde.
Der er ikke tale om en egentlig ’pay-per-view’ event, men om en fodboldevent, der kun er til rådighed og gratis for de digitale seere. Målet er at trække abonnenter til digitale tv-pakker.
Opkøbet markerer en ny udvikling i den verserende kamp om tv-sportsrettigheder og årets store slagsmål om tv-distributionsmarkedet.
Færre end normalt får mulighed for at følge den omdiskuterede landskamp mod Sverige d. 6. juni, der kun kan ses af digital-tv kunder. Ingen af udbyderne vil offentliggøre præcise tal for antallet af digitale kunder, men Brancheforum Digitale Medier (BDM) har for MediaWatch vurderet, at der er over 600.000 husstande, der kan se kampen, hvilket svarer til ca. 1,3 mio personer.
Vurderingen er baseret på de tal, der er i Gallups Annual Survey. Det er ikke præcise data, men de dog giver et fingerpeg.
Kampen er således ikke gemt væk på meget eksklusive betalingskanaler. Men der er betydelig færre, der har umiddelbar adgang til kampen end normalt, hvilket har ført til kritik fra Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Enhedslisten, da kulturministeren foreløbig har valgt ikke at blande sig [8]. Det er i tv-markedets mekanismer og markedskræfterne, der råder, når det gælder transmission af landkampe på udebane.
BDM skønner, at Viasats abonnementsbase bidrager med under 300.000 husstande, mens YouSee mfl. kan stille med resten op til de ca. 600.000, herunder de husstande som YouSee, TDC og Telia betjener i fællesantenneanlæg m.v. Dertil kommer et betydeligt antal personer, der kan se eventen på arbejdspladsen, m.v.
Men det kan blive meget svært at nå seertal på op mod en million, som YouSee forventer [9], også selvom gæsterne vælter ind i de husstande, der har adgang.
Schmeichel & Co. i front
Hvis der er tvivl om seernes adgang til kampen, hersker der til gengæld ingen tvivl om, at det er Viasat, der producerer begivenheden.
Man lægger tidligt ud kl 16.00 med højdepunkter og sammendrag fra Danmarks kvalifikationspulje samt højdepunkter fra tidligere møder mellem Danmark og Sverige.
Klokken 19.00 begynder optakten, og trods færre potentielle seere er der ikke slækket på opstillingen. Det er med Peter Schmeichel, Brian Laudrup og Preben Elkjær i studiet. Luna Christofi er på sidelinjen i Stockholm, mens Carsten Werge og Per Frimann sidder i kommentatorboksen og er klar til kick-off klokken 20.00.
Efter kampen er der en times kommentarer. Kampen genudsendes dagen efter på TV3 Puls.
Vil du følge med i seneste nyt fra mediebranchen?
Prøv MediaWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer lige netop til dig eller din virksomhed.
Kontakt os på info@mediawatch.dk [10] eller ringe på 70 777 447.
Betingelser:
Links:
[1] http://www.mediawatch.dk/
[2] http://www.mediawatch.dk/artikel/”vores-bedste-regnskab-nogensinde”
[3] http://www.mediawatch.dk/artikel/faa-nyheder-paa-tv-2-til-efteraaret
[4] http://www.mediawatch.dk/artikel/100-fm-”et-spoergsmaal-om-penge”
[5] http://www.mediawatch.dk/artikel/3-millioner-ipads-solgt
[6] http://www.mediawatch.dk/artikel/zmags-lancerer-mobilloesning
[7] http://www.mediawatch.dk/artikel/usa-today-annoncoerer-glade-ipad
[8] http://mediawatch.dk/artikel/der-er-gaaet-politik-i-landskamp
[9] http://mediawatch.dk/artikel/yousee-seertal-naer-en-mio-til-landskamp
[10] mailto:info@mediawatch.dk
Log ind for at kommentere denne artikel