”En myte uden hold i virkeligheden”. Sådan beskriver en gruppe forskere fra Syddansk Universitet forestillingen om, at DR’s politiske nyhedsredaktion skulle være spækket med ’røde lejesvende’, mens TV 2's nyhedsdækning har borgerlig slagside.
”For det første er der ikke nogen systematisk skævvridning i tonen i de indslag, hvori der indgår politikere fra henholdsvis regeringsblokken og oppositionsblokken, og det uanset om den siddende statsminister stammer fra rød eller blå blok. For det andet er forskellen mellem DR1 og TV 2 lille: Der er ingen systematiske forskelle på tonen i indslag, der bringes på de to tv-kanaler,” skriver Erik Albæk, David Nicolas Hopmann og Claes de Vrees fra Center for Journalistik på Syddansk Universitet i en kronik i Berlingske Tidende [2].
Forskerne har desuden fundet frem til, at de to kanaler i vid udstrækning bringer de samme nyheder, og ”arbejder efter fælles, professionelle nyhedskriterier”.
Konklusionerne bygger på bogen ’Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i TV-nyhederne på DR1 og TV 2 1994-2007’.
-SF
Vil du følge med i seneste nyt fra mediebranchen?
Prøv MediaWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer lige netop til dig eller din virksomhed.
Kontakt os på info@mediawatch.dk [3] eller ringe på 70 777 447.
Betingelser:
Links:
[1] http://www.mediawatch.dk/
[2] http://www.berlingske.dk/kronikker/er-dr-journalister-roede-er-tv2s-blaa
[3] mailto:info@mediawatch.dk
Log ind for at kommentere denne artikel