Efter Urbans lukning i sidste uge gør MetroXpress klar til at sætte en ny kurs, uden en konkurrent på togstationer og i busser, skriver Børsen.
Overvejelserne er øget oplag og en revurdering af balancen mellem MetroXpress og 24timer.
Den nye situation åbner en række nye muligheder, vurderer adm. dir. for MetroXpress, Søren Riis.
I nær fremtid venter MetroXpress, at 75.000 – 100.000 Urban-læsere vil tage en anden gratisavis i toget, men flere kan måske lokkes til. Derfor overvejer koncernen at øge oplaet, hvis alle 350.000 MetroXpress og 24timer udgaver nu rives væk.
Flere har spekuleret i, om MetroXpress straks vil aflive 24timer, når Urban er ude af billedet, men det afviser Søren Riis. Han peger på, at dobbeltdækningen mellem de to aviser kun er 19 procent, og samspillet mellem titlerne gør det muligt at tilpasse de to udgivelser meget effektivt til hinanden.
"Vi kunne gøre MetroXpress lidt større og 24timer lidt mindre, så man kunne samle de lidt mindre annoncører op. Vi kan bruge vores aviser meget mere taktisk,” siger han til Børsen.
- PFL
Vil du følge med i seneste nyt fra mediebranchen?
Prøv MediaWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer lige netop til dig eller din virksomhed.
Kontakt os på info@mediawatch.dk [2] eller ringe på 70 777 447.
Betingelser:
Links:
[1] http://www.mediawatch.dk/
[2] mailto:info@mediawatch.dk
Log ind for at kommentere denne artikel