Computerworld og journalist Kristian Hansen (foto) blev i går hædret med prisen for bedste netjournalistik for deres afsløring af KMD's urene trav i forhold til at følge udbudsreglerne, da FDIM i går uddelte Mediernes Internet Pris.
Berlingske Tidende fik samtidig prisen for bedste blogsektion, mens Ekstrabladets tiltag 'Min sag' fik prisen for bedste brugerinddragelse.
"Nettet giver mulighed for brugerinddragelse og demokrati. Det bliver udnyttet på bedste vis af mange medier hver dag. Vi ønsker med Mediernes Internet Pris at sætte fokus på de mange gode og relevante aktiviteter, der fører til noget," siger Morten Helveg Petersen, direktør i FDIM i en pressemeddelelse.
Videnskab.dk fik prisen for bedste nye publicistiske tiltag på nettet og Pirat-tv fra DR fik prisen for bedste web-tv, mens Boliga.dk fik for bedste brug af nettet til politik og påvirkning.
67 indstillinger var med i kapløbet.
- LR
Vil du følge med i seneste nyt fra mediebranchen?
Prøv MediaWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer lige netop til dig eller din virksomhed.
Kontakt os på info@mediawatch.dk [2] eller ringe på 70 777 447.
Betingelser:
Links:
[1] http://www.mediawatch.dk/
[2] mailto:info@mediawatch.dk
Log ind for at kommentere denne artikel