Det er journaliststanden, der har magten i DR.
Det betyder, at journalistik om dagliglivet og nutiden blomstrer i DR’s programmer, mens oplysningen om den danske og europæiske kulturarv forsømmes, skriver forfatter og næstformand i DR’s bestyrelse Ole Hyltoft i en kronik i Berlingske Tidende i dag.
Han anbefaler, at DR for alvor må vælge, om den vil styre efter seer- og lyttertal eller efter folkeoplysningens mål.
Ole Hylftoft har ellers for nylig lovet MediaWatch, at han vil nedtone kritikken og sikre en mere enig bestyrelse.
Men i dagens kronik advarer han igen om, at befolkningens kendskab til dansk historie og samfundets byggesten - kulturarven - svinder ind, fordi DR næsten helt svigter det område i alle programmer og flader.
Ros til journalistik
Ole Hyftoft roser DR's evne til at håndtere døgnjournalislikken og understreger, at hver gang han i bestyrelsen gentager kritikken af manglende kultur, roser han fem andre ting ved DR.
Hyftofts fortolkning af DRs bebudede kurs mod mere 'klassisk public service' harmonerer ikke med resten af ledelsen. Han ønsker, at DR adskiller sig langt mere fra de kommercielle tv-kanaler, end nu.
“Den nuværende DR-ledelses kompas retter sig ufravendt efter seer- og lyttertal,” skriver han.
Han henviser aktuelt til, at DR-ledelsen ikke ville røre med P4 og P3 fladerne, i forbindelse med at DR skal aflevere én af fire FM kanaler, (i november 2011. red.)
Vil du følge med i seneste nyt fra mediebranchen?
Prøv MediaWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer lige netop til dig eller din virksomhed.
Kontakt os på info@mediawatch.dk [2] eller ringe på 70 777 447.
Betingelser:
Links:
[1] http://www.mediawatch.dk/
[2] mailto:info@mediawatch.dk
Log ind for at kommentere denne artikel